KONTAKT
NATURSKOLEN ÅLØKKESTEDET
Hudevad Byvej 20
5792 Årslev

Telefon: 63750990
Booking mellem 9-13.00

TARUP-DAVINDE I/S
Nørregade 36-38, indgang B
5000 Odense C
Telefon: 65512730

Teambuilding

Om at gøre sig umage, og springe over hvor gærdet er højest.

Som noget helt nyt tilbyder vi spændende, sjove, lærerige og lidt vilde oplevelsesarrangementer for klasser og grupper i naturen.
Heri vil typisk indgå ekstremsportsaktiviteter og forskellige samarbejdsopgaver:

  • Tovbro
  • Svævebane
  • Klatring
  • Terræn- og snigningslege med O-løbs momenter og evt. bivuakker
  • Bygning af tårne og broer
  • Spindelvæv og fællesski
  • Bålstafet uden brug af alm. optændingshjælpemidler
  • Bygning og sejlads med primitive både og tømmerflåder
  • Kanosejlads med opgaver, f.eks. kanotovtrækning
  • Bueskydning
  • Sidde stille og fornemme tid

Teambuilding som redskab i trivsels-arbejdet

Fremadrettet kan arbejdet med teambuilding være med til at starte en positiv udvikling, hvor man anerkender hinandens indsats, samt opbygger en samværsform, hvor man signalerer inklusion i stedet for eksklusion. Dette kan på længere sigt styrke deltagernes selvtillid og glæden ved dagligdagen i gruppen både for elever og lærere.
Arrangementerne vil fint kunne indgå i introduktionsforløb og "ryste sammen" ture.


Klatring med topsikring indgår ofte i teambuildingsaktiviteterne.
For nogen en stor udfordring, med koncentration for hvert greb i træet, og for andre en aktivitet med fart, tempo og høj puls.
Gruppen hjælper med sele og hjelm, skubber bagpå til de første svære meter, og så heppes der resten af vejen op i træet, til ringeklokken øverst.

PROGRAMMET
Programmet laver vi sammen med jer, specielt til de forskellige gruppers forudsætninger.
Der er som regel højt tempo på, og 3 timers intens aktivitet er passende for de fleste grupper.
Derefter kan man kombinere teambuildingen med de mange andre muligheder for oplevelser og friluftsliv, som området kan byde på, f.eks. shelterovernatning, kanosejlads, gåture og naturvejledning.

Forcering af spindelvæv er en aktivitet, hvor der er plads til sjov og latter når man kommer tæt på hinanden.
Her er der brug for alle hænder.

Bygning af raftetårn stiller store krav til samarbejdet.
Gruppen skal højest muligt op at stå på konstruktionen. Den nederste siddende/stående person tæller.
Cm målet er fremme ved afgørelsen, og imens tikker sekunderne.....