Kom ud i naturen og kend dit træ
Skov, botanik og jordbund
Leg, læring og sansning med træernes stammer og grene, blade, frugter og blomster.
En blomsterjagt
Botanik undersøgelser på engen, hvor vi skal finde 10 navngivne planter i området, vi bruger bøger og plancher, der er tilpasset de lokale forhold.
Det skærper iagttagelsesevnen og sætter navn på en del af den natur der omgiver os.
Forskellige miljøer
Skoven og engen er meget forskellige miljøer, og derfor er livsbetingelserne også meget forskellige.
Dette har naturligvis stor betydning for artssammensætningen af flora og fauna.
Vi skal måle og dokumentere nogle af forskellene i teemperatur, luftfugtighed og lysintensitet.
PH og næringsstofindhold undersøges for forskellige jordbundstyper.
En blomsterjagt
Botanik undersøgelser på engen, hvor vi skal finde 10 navngivne planter i området, vi bruger bøger og plancher, der er tilpasset de lokale forhold.
Det skærper iagttagelsesevnen og sætter navn på en del af den natur der omgiver os.
Forskellige miljøer
Skoven og engen er meget forskellige miljøer, og derfor er livsbetingelserne også meget forskellige.
Dette har naturligvis stor betydning for artssammensætningen af flora og fauna.
Vi skal måle og dokumentere nogle af forskellene i teemperatur, luftfugtighed og lysintensitet.
PH og næringsstofindhold undersøges for forskellige jordbundstyper.
Frekvens analyse
Ved frekvens analysen undersøger man hvor hyppigt en plante forekommer i et plantesamfund.
Til undersøgelsen anvendes en "Raunkjær cirkel", som er en ring, der omslutter et areal på 0,1 m2.
Herefter kastes "Raunkjær cirklen" ud et tilfældigt sted i området. Man undersøger, hvilke planter der findes inden for cirklen.
Man fortsætter med at kaste cirklen og notere hvilke planter der findes i nye "cirklinger", indtil man har undersøgt fx. 10 felter.
Raunkjærs Cirkel
Kan også bruges hvis man vil undersøge hyppigheden af plantearter i et område og sammenligne det med hyppigheder af plantearter i et andet område.
Problemstillingen kunne fx. være, at man ville undersøge i hvilken grad plantesamfundet på 2 forskellige enge ligner hinanden.
Ved frekvens analysen undersøger man hvor hyppigt en plante forekommer i et plantesamfund.
Til undersøgelsen anvendes en "Raunkjær cirkel", som er en ring, der omslutter et areal på 0,1 m2.
Herefter kastes "Raunkjær cirklen" ud et tilfældigt sted i området. Man undersøger, hvilke planter der findes inden for cirklen.
Man fortsætter med at kaste cirklen og notere hvilke planter der findes i nye "cirklinger", indtil man har undersøgt fx. 10 felter.
Raunkjærs Cirkel
Kan også bruges hvis man vil undersøge hyppigheden af plantearter i et område og sammenligne det med hyppigheder af plantearter i et andet område.
Problemstillingen kunne fx. være, at man ville undersøge i hvilken grad plantesamfundet på 2 forskellige enge ligner hinanden.
Linietaksering.
Kan bruges hvis man undersøger et område hvorigennem der går en økoklin.
En økoklin danner en akse igennem en biotop, langs hvilken en abiotisk faktor varierer.
Langs økoklinen kan fx. gå en fugtighedsgradient. Går man langs gradienten, bliver det mere og mere fugtigt, og man nærmer sig fx. havet, en sø eller et vandløb.
En anden økoklin kan være en højdegradient. Hvis man bevæger sig langs økoklinen, kommer man fx. højere og højere op af en bakkeskråning.
Bruger man frekvens analysen i denne sammenhæng, kan man lave en såkaldt linietaksering.
Kan bruges hvis man undersøger et område hvorigennem der går en økoklin.
En økoklin danner en akse igennem en biotop, langs hvilken en abiotisk faktor varierer.
Langs økoklinen kan fx. gå en fugtighedsgradient. Går man langs gradienten, bliver det mere og mere fugtigt, og man nærmer sig fx. havet, en sø eller et vandløb.
En anden økoklin kan være en højdegradient. Hvis man bevæger sig langs økoklinen, kommer man fx. højere og højere op af en bakkeskråning.
Bruger man frekvens analysen i denne sammenhæng, kan man lave en såkaldt linietaksering.