Flagermusene er født med et fantastisk radarsystem der gør at de kan flyve i mørke. De bruger nemlig deres hørelse til at styre og jage med. Når flagermusen flyver skriger den med en meget høj lyd. Når lyden rammer imod et blad, et insekt, et træ eller en husvæg, bliver den kastet tilbage. Dette svage ekko fra lyden lytter flagermusen til. Ekkoet er forskelligt, alt efter om det har ramt noget, stort, noget blødt, noget tyndt eller tykt. Flagermusen fortolker lyden og beslutter sig lynhurtigt til, om det er en natsværmer, der skal jages efter, eller om det er noget stort der skal flyves udenom.

Det er næsten umuligt at høre en flagermus. Det er ikke fordi de "taler" lavt. De skriger med en styrke på omkring 150 db, hvilket er lidt højere end lydniveauet ved en rock koncert. Grunden til at vi ikke kan høre flagermusene skrige, er at de skriger i en frekvens der ligger højere, end det som vores øre kan opfatte. Forskellige arter af flagermus har forskellige skrig. Frekvensen bestemmes af, hvor stor flagermusen er.

Jo mindre flagermus, des højere frekvens. Med en flagermus detektor kan man høre flagermusene, og skelne de forskellige arter fra hinanden. En flagermusdetektor, er et elektronisk apparat, der kan nedsætte frekvensen af lyden. Dermed afspiller den flagermusenes skrig i en slags langsom gengivelse og så kan vi høre den.
I Tarup-Davinde er der registreret fire ud af Danmarks ialt 13 arter af flagermus.
De registrerede arter er; Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus. Sydflagermus Eptesicus serotinus, Brunflagermus Nyctalus noctula og Vandflagermus Myotis daubentoni

Flagermus har brug for gamle hule træer eller lignende, hvor de kan opholde sig om dagen.
Der er ikke mange gamle træer i Tarup-Davinde, derfor er der opsat kasser til flagermusenes dagsophold.