KONTAKT
NATURSKOLEN ÅLØKKESTEDET
Hudevad Byvej 20
5792 Årslev

Telefon: 63750990
Booking mellem 9-13.00

TARUP-DAVINDE I/S
Nørregade 36-38, indgang B
5000 Odense C
Telefon: 63750990
CVR-nr.: 26465621

Flagermus

Flagermus spiser myg, natsværmere og andre insekter, der flyver om natten. De holder af søerne i Tarup-Davinde hvor der samles mange insekter i aftentimerne.

Nordsøen. Foto Niels Hornstrup
Flagermusene er født med et fantastisk radarsystem der gør at de kan flyve i mørke. De bruger nemlig deres hørelse til at styre og jage med. Når flagermusen flyver skriger den med en meget høj lyd. Når lyden rammer imod et blad, et insekt, et træ eller en husvæg, bliver den kastet tilbage. Dette svage ekko fra lyden lytter flagermusen til. Ekkoet er forskelligt, alt efter om det har ramt noget, stort, noget blødt, noget tyndt eller tykt. Flagermusen fortolker lyden og beslutter sig lynhurtigt til, om det er en natsværmer, der skal jages efter, eller om det er noget stort der skal flyves udenom.
Det er næsten umuligt at høre en flagermus. Det er ikke fordi de "taler" lavt. De skriger med en styrke på omkring 150 db, hvilket er lidt højere end lydniveauet ved en rock koncert. Grunden til at vi ikke kan høre flagermusene skrige, er at de skriger i en frekvens der ligger højere, end det som vores øre kan opfatte. Forskellige arter af flagermus har forskellige skrig. Frekvensen bestemmes af, hvor stor flagermusen er.
der lyttes efter flagermus
Jo mindre flagermus, des højere frekvens. Med en flagermus detektor kan man høre flagermusene, og skelne de forskellige arter fra hinanden. En flagermusdetektor, er et elektronisk apparat, der kan nedsætte frekvensen af lyden. Dermed afspiller den flagermusenes skrig i en slags langsom gengivelse og så kan vi høre den.
I Tarup-Davinde er der registreret fire ud af Danmarks ialt 13 arter af flagermus.
De registrerede arter er; Dværgflagermus, Pipistrellus pygmaeus. Sydflagermus Eptesicus serotinus, Brunflagermus Nyctalus noctula og Vandflagermus Myotis daubentoni

Naturpleje for flagermus

Flagermusredekasse. Foto Viggo Lind


Flagermus har brug for gamle hule træer eller lignende, hvor de kan opholde sig om dagen.
Der er ikke mange gamle træer i Tarup-Davinde, derfor er der opsat kasser til flagermusenes dagsophold.

Strandtudsen
klik for at komme til beskrivelse af strandtudsen. Foto Niels Hornstrup
Lavt vand, sand og lav bevoksning gør livet værd at leve for Strandtudsen. Heldigvis kan Tarup-Davinde byde på det hele.
Græsning
klik for at læse om græsning i Tarup-Davinde
Køer, heste og får græsser i Tarup-davinde området. De hjælper med at holde træer og buske nede. De forskellige dyr spiser forskelligt og bruges derfor med forskelligt formål.
Insekter
klik for at læse om naturpleje for insekter. Foto Otto Buhl
Der er mange insekter der i dag er fredede. Det er fordi vores naturarealer er for små, for lidt dynamiske og for forurenede til at insekterne har det godt. Læs hvordan vi plejer insekterne i Tarup-Davinde
Fugle
læs om fuglene i Tarup-Davinde. Foto Niels Hornstrup
De store søer virker som magneter på vandfugle. Nogle er på træk og flyver videre, andre slår sig ned og yngler inden de igen trækker til vinterkvarterene. Endnu andre bliver her året rundt.